Pizzaladiere (fransk løgpizza)

pizzaladiere

Denne pizza er undervurderet. Den indeholder hverken tomatsovs eller ost – men det skal man ikke kimse af! Pizzaladiere er – endnu – en af de retter som udspringer af fortids husmødre med få penge – men til gengæld stor opfindsomhed. Pizzaladiere var oprindelig mad som man tilberedte  – og spiste – på de store markeder i Provence og omegn: Når man ankom tidligt om morgenen med sine varer tændte man op i transportable ovne, æltede en dej sammen, stegte løg og smækkede hele herligheden i ovnen … Så var der frydefuld mad til hele dagen.

1 stk – 2 personer

Du skal bruge
BUND
1½ dl koldt vand
10 g gær
½ tsk salt
1 lille spsk olie
50 g fuldkornsdurumhvede eller anden fuldkornshvedemel
Ca. 2½ dl hvedemel (gerne hvedemel med højt proteinindhold)

Lidt mel til udrulning – buger du fuldkornsdurum i dejen, er det også rigtig godt til udrulning

FYLD
500 g løg
2 spsk olivenolie
2 spsk smør
20 sorte oliven
5-6 friske stilke timian

SÅDAN GØR DU
DEJ TIL BUNDE
Gæren opløses i vandet og salt, olie, fuldkornshvede  og hovedparten af hvedemelet røres i. Tilsæt mel indtil dejen netop kan æltes og ælt den godt igennem. Dæk dejen med husholdningsfilm (holder på fugten) og et klæde (holder på varmen). Hæver et par timer. Alternativt nøjes du med 5 g gær og sætter dejen på køl i min 6 timer eller natten over.

FYLD
Løgene renses, deles på langs og skæres i tynde skiver. Olivenolien varmes op i en stor pande, smørret kommes ved sammen med løgene. De steges ved svag varme i ca 20 minutter, eller til de er møre og gyldne. Krydres med salt og peber. Når løgene er færdige tages de af varmen.

Når løgene er kommet på panden, tændes ovnen på fuld skrue – min. 250 grader og gerne højere hvis den kan. Sæt en bageplade i ovnen med det samme, så den bliver godt varm. Bager du på stenplade, så sæt den ligeledes i ovnen nu.

Dejen rulles dejen tyndt ud – hellere lidt for tyndt ud end det modsatte – et par mm passer godt. Dejen skal kunne være på en bageplade. Dejen lempes over på bagepapir og løgene bredes ud på dejen. Oliven fordeles ovenpå og timiankvistene lægges på til sidst. Pizzaladieren bages nederst i ovnen – evt. direkte på ovnbunden til kanten er mørk og sprød… Hellere et minut for meget, end et minut for lidt.

Spises lun skåret i strimler med en salat – eller bare som den er.


Tips & Tricks
Jeg må tilstå, at den oprindelige opskrift på pizzaladiere også indeholder ansjoser. Og jeg har egentlig ikke noget imod ansjoser – nogle gange skal de simpelthen bare med i opskriften – og nogle gange skal de ikke. Pizzaladiere er af af de opskrifter. Jeg synes simpelthen at ansjoserne overdøver den blide løgsmag og den fine friskhed fra timianen. Men – nu har jeg sagt det… Og er du ansjos-freak så fyr den af: 3-4 stykker af de lækre banditter i olivenolie – hakket fint og fordelt ovenpå – skulle kunne gøre det.


 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s