Parfait – klassisk mormoris

Parfait_B1040

Parfait er is uden ismaskine. Det er den gode, gammeldags mormor-is, gerne frosset i sandkageform :). Men tag ikke fejl – parfait smager dejligt, og vækker desuden minder fra dengang, hvor ismaskiner absolut ikke var hver mands eje.

Ca. 6. personer

Du skal bruge
GRUNDOPSKRIFT
5 æggeblommer
100 g sukker
Et lille nip salt
5 dl piskefløde

TIL VANILJEIS
2 spsk vaniljeekstrakt eller korn fra 1 vaniljestang

TIL JORDBÆRIS
1 spsk vaniljeekstrakt
400 g purerede jordbær
1 spsk citronsaft
80 g ekstra sukker

TIL IS MED BAILEY OG CHOKOLADE
1 dl kaffelikør
100 g hakket, mørk chokolade

TIL IS MED SYLTEDE PÆRER OG INGEFÆR
2 syltede pærer, grofthakkede
½ tsk stødt ingefærpulver
2 spsk ingefærsirup

Sådan gør du
GRUNDOPSKRIFT
En form (minimum 1 liter) sættes i fryseren. Æggeblommer piskes lyse og seje med sukkeret og et lille nip salt. Fløden piskes til blødt skum, som forsigtigt vendes i æggemassen. Ismassen hældes i den kolde form, dækkes med husholdningsfilm og sættes tilbage i fryseren. Fryses 4-6 timer eller bare til dagen efter. Isen tages ud af fryseren 10 minutter inden den skal serveres, vendes ud på et fad, og pyntes med fx frisk frugt, vafler eller chokolade.

VARIATIONER
Frugt, likør, saft og lignende tilsættes æggemassen lige inden flødeskummet foldes i.

Vanilje og tørre krydderier piskes med i æggemassen.

Chokolade eller nødder foldes i ismassen til sidst.


Tips & Tricks
Smagsgiveren til farfait kan varieres i det uendelige, prøv med hakket, syltet frugt, ristede nødder, smeltet chokolade, revet marcipan eller knuste marengs.

Ismassen kan ’holde’ op til 1 dl væske uden at massen skiller (og man risikerer at væsken ligger på bunden af isbeholderen). Prøv at lav is med din favoritlimonade: Hyldeblomst, rabarber, eller hindbær. Eller din yndlingslikør: Citron-, kaffe- eller whiskylikør… Ud over at alkohol smager dejligt i is, så hjælper alkoholen med at reducere iskrystallerne yderligt under indfrysning. Isen bliver en smule blødere i konsistensen, hvilket faktisk gør den endnu mere lækker.


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s