Koldskål

[BILLEDE]

Syrlig-sød cremet koldskål med en tydelig smag af vanilje og citron … Sommer i en skål.

 

4 personer

Du skal bruge
2 æggeblommer
3 spsk vaniljeekstrakt
4 spsk sukker
revet skal af 1 citron
½ liter tykmælk
½ liter kærnemælk
1½-2 spsk citronsaft

2 dl piskefløde
kammerjunkere

Sådan gør du
Æggeblommer, vaniljeekstrakt, sukker og citronskal kommes i en rummelig skål og piskes lyst og tykt, ca. 5 .minutter. Tykmælk og kærnemælk blandes i æggemassen med en ske. Koldskålen smages til med citronsaft – den skal være let syrlig men uden at citronen dæmper den søde fyldige smag.

Trækker på køl min. ½ time – gerne nogle timer. Serveres med blødt flødeskum og kammerjunkere.

Reklamer