Kanelgifler

Kanelgifler_B1040

Disse kanelgifler er perfekte til efterårsvejr, kopper med te, ludo og søndagshygge.

8 stk

Du skal bruge
1 portion af denne dej
50 g blødt smør
50 g rørsukker
2 tsk stødt kanel

Æg eller fløde til pensling

Sådan gør du
Lav dejen som beskrevet under ‘teboller med kardemomme’ og stil den til hævning. Mens dejen hæver, røres smør, sukker og kanel sammen til en remonce. Smørret skal være godt blødt. Det nemmeste er at mose ingredienserne sammen med en gaffel.

Når dejen har hævet, rulles den ud på et meldrysset bord i en firkant med en tykkelse på ca. 2 mm – ca. 20 x 80 cm. Dejen er blød og kan trækkes lidt i hjørnerne, så den bliver så firkantet som muligt. Da dejen er ret fed, behøver du ikke bruge ret meget mel til udrulningen – den slipper som regel bordet rimelig nemt. Remoncen smøres ud på dejen – det er nemmest at bruge en dejskraber uden håndtag (måneformet) og den rulles sammen som en lang roulade ved at du først folder den ene lange kant 5 cm ind over dejen. Gentag dette to gange – så bør du have en flad pølse der er ca. 5 x 80 cm. Skær enderne af, og del resten af rouladen i 8 lige store stykker. Sæt stykkerne på en bageplade og lad dem efterhæve ½ times tid under et klæde. Pensl med æg eller fløde og bag dem ved 200 grader i 15-18 minutter, til de er lysebrune. Træk papiret over på en rist og lad kanelgiflerne køle af.

Flæk dem og spis dem med smør – eller blot som de er. Noget af remoncen flyder ud af giflerne – hos os er det et treat at spise den gyldne, hårde kanel-karamel, så den serveres på lige fod med giflerne!


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s