Citronspecier

Citronspecier_LR

Citronspecier er min ynglings småkage. Den er meget enkel men blandingen af god vanilje og en tydelig citronskal gør den helt vidunderlig. Nogle foretrækker deres specier helt lyse – jeg kan godt lide at de er lysebrune, så de får denne nøddeagtige smag fra smørret og det bagte mel. Bag dem som du nu synes at de smager bedst!

4 plader / 150 stk

Du skal bruge
300 g hvedemel
125 g flormelis
fintrevet skal fra 2 citroner
250 g smør
1 spsk vanilje ekstrakt

1 dl perlesukker

Sådan gør du
Hvedemel og flormelis blandes i en skål. Citronskallen kommes ved. Smørret skæres i mindre stykker og kommes i melet sammen med vanilje ekstrakten. Smørret nuldres ud i melet som til en mørdej, og når det er helt findelt og nærmest ligner revet ost, samles dejen hurtigt. Den rulles til en pølse på ca. 5 cm i diameter. Perlesukkeret drysses rundhåndet ud på bordet og pølsen rulles heri – sørg for at hele overfladen dækkes af sukker. Den rulles ind i bagepapir og lægges på køl i nogle timer.

Når dejen er helt kold, skæres den i ca. 1 mm tykke skiver, der lægges på bagepapir. Specierne bages i 7-9 minutter ved 180 grader. Afkøles på bagerist og gemmes i dåser.


Tips & Tricks
Småkagerne kan holde sig et par uger, men de smager absolut bedst indenfor få dage, efter de er bagt. Den ubagte dej kan holde sig 4-5 dage på køl – eller en måneds tid på frost. Citronsmagen bliver lidt mindre tydelig, hvis dejen får lov at ligge for længe, så skær evt. dejen i mindre stykker og frys dem – og tag op efterhånden som du skal bage dem.


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s