Bøf a la Castro

Bøf a la Castro_B1040

Denne LCHF bøf er en ret jeg udviklede for mange år siden, længe før nogen kunne stave til LowCarbonHighFat. Jeg havde til opgave at varte en kursusleder op hen over en weekend – Gorge Castro hed han. Han var nok 55 år, ca. 160 cm høj, vejede 20 kilo for meget og havde den mest sydamerikanske accent man kan forestille sig. Men han kunne noget omkring kærlighed og inden weekenden var omme, havde adskillige kvindfolk haft stjerner i øjnene når de snakkede med ham – inklusiv mig … :). Jeg mødte ham ikke igen, men har lavet Castros bøf mange gange siden!

4 personer

Du skal bruge
Ca. 500 g grøntsager:
Broccoli
Rødløg
Gulerødder
Peberfrugt
Minimajs
– eller andre grøntsager velegnet til lynstegning
Lidt olivenolie til stegning

3 spsk teriyaki (japansk soya)
2 spsk ketjap manis (sød soya)

4 gode bøffer – jeg foretrækker rib eye
Salt, peber

Halvt smør / olivenolie til stegning

Sådan gør du
Gør grøntsagerne i stand og skær dem ud i passende stykker: Broccoli i små buketter, gulerødder og peberfrugt i tynde stave, minimajs i halve og løg i tynde både. Varm et par spsk olivenolie op i en stor pande – den skal have fuld blus. Når olien er godt varm, kommes grøntsagerne på: Først broccoli og efter et minuts tid resten af grøntsagerne. Lad dem lynstege i 2-3 minutter og hæld derefter teriyaki og ketjap manis på. Vend grøntsagerne godt rundt og giv dem yderligere et minut eller to – ikke mere. Hæld derefter grøntsagerne i en skål og dæk den til med stanniol, så de holder sig varme.

Sæt panden tilbage på blusset. Hvis den er meget nasset af soya, kan du tørre den lidt af med et stykke køkkenrulle, men lad lidt sidde tilbage på panden, for det giver god smag til bøfferne. Kom lidt olie i panden og når olien er godt varm, kommes en klat smør i. Olien sørger for at du kan stege dine bøffer ved høj varme, uden at det branker – smørret giver en god stegesmag. Krydr bøfferne med salt og peber og smæk dem på panden – evt. 2 ad gangen. Steg dem medium ved god varme – rib eyes skal have ca. 2 minutter på hver side.

Tag bøfferne af panden og læg dem på et stort fad. Bred grøntsagerne ud over bøfferne og servér.


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s