Mad uden hurtige kulhydrater …

… er ikke så nemt som man skulle tro. Især ikke, hvis man faktisk SLET ikke må få nogle af dem. Jeg tog en ret striks kur for ca. 2 år siden. På det tidspunkt havde jeg døjet med adskillige allergier – slog ud på mange forskellige ting, støv, mados (ohhh ve!), katte, pollen og nogle gange slog jeg bare ud, uden at vide hvorfor. Jeg var kronisk træt, faldt omkuld på sofaen kl. 9 om aftenen og var stadig træt da jeg stod op 10 timer senere. Vi havde en stående joke derhjemme: Jeg så rigtig mange film i fjernsynet – men kun de første 20 minutter… Jeg havde sygedage når jeg slet ikke kunne noget som helst, og frekventerede jævnligt hvilerummet på arbejdet for at få 20 minutters hvile, så jeg kunne komme igennem de sidste 3 timer inden jeg kunne tage hjem. Jeg spiste 5-600 antihestaminer om året og havde en sød tand, som fik mit blodsukker til at fise op og ned. Priktests viste ikke noget og lunge-næse-hals specialister kunne heller ikke sige noget specielt oplysende. Til sidst blev jeg scannet og Doktoren konkluderede at jeg da var lidt snæver i kraniet omkring næsehulen, så jeg blev indstillet til operation (!), hvor man ville kløve lidt af kraniet af inde i næsen … sådan ca. 4-5 mm fra mit venstre øje. Et par uger inden planlagt operation meldte jeg fra – jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det. Få milimeter fra… ØJET. Hvad nu hvis kirurgen nyser midt i det hele? Eller en eller anden skubber til ham? Så så jeg et program i TV om en alternativ fyr, der påstod at han kunne lindre eller direkte kurere allergier. Hans forsøgskanin i programmet var Annette Heick, og – ligesom jeg – havde hun ikke meget fidus til hans metode. Os videnskabeligt funderede skabninger skal have beviser solidt udledt fra Det Videnskabelige Verdensbillede hvis vi skal tro på noget som helst. Men det gjorde ikke noget – vi behøvede ikke at tro på det – det virkede alligevel. Og nej – vi taler ikke placebo. Fyren der medvirkede i programmet har startet allergikompagniet. Han hedder Torben Frank Andersen og har en Ph.D. i biologi – men arbejder alternativt med allergier, fobier – og med svampeinfektioner. Og sådan en havde jeg – og havde haft den i mange år. Jeg vil ikke gå i detaljer (det ER jo en madblog), men blot sige, at jeg efter 4 uger på diæt og vitamin- og mineral-boost kom ud på den anden side som et nyt menneske. Jeg mener det fuldstændigt uforbeholdent, et nyt menneske. Det var som om jeg havde gået med en sæk over hovedet i 10-15 (måske flere) år – og den var nu væk. Jeg kunne dufte ting og sager jeg aldrig har kunnet dufte før, smage nuancer i maden som jeg ikke vidste fandtes. Mit søvnbehov faldt med 1½-2 timer pr nat og jeg vågnede op dagen efter fuld af energi og glæde, over alt det jeg skulle foretage mig den dag. Mine allergisymptomer faldt med 97-98% og jeg har ikke spist en eneste antihestamin siden. Og sådan har jeg det stadig, her 2 år senere. Så kære blog-venner: Hvis I ofte er trætte, allergiplagede, har sukker-craving eller døjer med kronisk hovedpine og lægerne ikke helt kan hjælpe jer – så skal I måske overveje dette i stedet? Og så til noget mad! Jeg har samlet nogle opskrifter som jeg har haft liggende på bloggen i lang tid, og som er dejlige opskrifter. Men som også er opskrifter der – med få modifikationer – er velegnede til en 4 ugers må-ikke-ret-meget- candidakur for nulstilling af svampemikrober i kroppen. Jeg linker til den oprindelige opskrift (klik på billedet) – og angiver i dette indlæg hvilke forholdsregler du skal tage, hvis du er på kur:

Gallete bretagne

Gallettes Bretagne – boghvedegalletter

Disse galletter smager fremragende med al mulig slags fyld. På candidakur: Brug kalkunbacon i stedet for almindelig bacon.

Croque madame m spinat og ristet rygbrød_B1040

Croque madame med spinat og ristet rugbrød

Croque Madame på spinat og ristet rugbrød er et sundt og meget velsmagende alternativ til den klassiske croque. På candidakur: Brug kalkunbacon i stedet for skinke og udelad eddiken i vandet, når du pocherer æg. Lav en hjemmelavet hollandaise sovs med citronsafted – eller udelad sovsen.

Falafler

Falafler

Klassiske falafler: Sunde, mættende, billige. På candidakur: Skift hvedemel ud med speltmel eller emmer.

Tunsalat_B1040

Hjemmelavet tunsalat

Tunsalat på ristet rugbrød – det er undervurderet! På candidakur: Skift kapers ud med finthakket rød peber og sørg for at mayo’en ikke er lavet på eddike. Lav den evt. selv med citronsaft i stedet.

pizza

Pizza

Hjemmelavet pizza! Man skulle ikke tro det, men på canidakur må man faktisk gerne spise brød lavet på speltmel – i moderate mængder. Lav pizzadejen på 100% speltmel og basér dejen på ren surdej (ikke noget gær). Tomatsovsen skal være uden sukker. Gode ideer til fyld: Kalkunbacon og extra lagret cheddarost eller kylling, mozarella og frisk basilikum. Og som rosinen i pølseenden: Når man bare MÅ have noget dessert: Hak og rist en lille håndfuld mandler i smør – de skal tage farve og dufte dejligt. Hvis du er til det, så giv dem et nip kanel. Køl dem af. Pisk 1 dl piskefløde med kornene fra ½ vaniljestang. Riv et æble på det grove rivejern. Læg mandler og revet æble lagvis i et højt glas og top med vaniljeskummet. Det smager DEJLIGT!   Mange candida-fri, madglade hilsner fra Sisse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s