Italiensk og fransk – og en gammel dansk …

Jeg har en ny bog på natbordet. Det er en moppedreng på +1500 sider, så det er ikke en bog man ligger og læser i strakt arm :). Sølvskeen – biblen indenfor italiensk madlavning. Det er interessant at læse en kogebog fra ende til anden: At kravle ind under huden på et helt lands køkken, og langsomt forstå hvorfor deres køkkenkultur er som den er. En smule nørdet, men meget spændende! Desværre også ret svært at læse om mad kl 11 om aftenen, uden at gå amok i køleskabet … Et problem der helt sikkert er en løsning på (jeg har bare ikke fundet den endnu)…

Vi starter med en gammel kending … nemlig pølsehorn! Ikke voldsomt originalt, men med skulle de – ikke mindst fordi de smager ret godt – og så fordi Julius og jeg hyggede os gevaldigt med at bage dem i søndags (og de blev så fiiiine :)):

pølsehorn

Du får også en opskrift på Toscansk brødsalat som mest af alt består af tomater og brødcroutoner. Tomater er jo i sæson, og det skal udnyttes. Køb de små af banditterne – så kan selv danske tomater smage ret godt.

Og så får du opskriften på en af mine ynglings-spiser, nemlig Pizzaladiere: En fransk løgpizza uden tomat og ost, men til gengæld fuld af bløde, søde løg, salte oliven og frisk timian. Det er en af de opskrifter, hvor man ikke helt kan forestille sig, at det skulle være noget særligt – indtil man sidder med et stykke pizzaladiere og en kold øl. Så falder 10-øren.

pizzaladiere

I det søde hjørne er der faldet en stor sten fra mit hjerte: Jeg har nemlig lært at bage florentinere! Efter nogle mislykkedes forsøg og et par års våbenhvile, fik jeg i sidste måned en opskrift af Annelise (som er en af de få personer jeg kender, der overgår mig i bagning). Opskriften blev fluks afprøvet – de er super lækre! I denne version har jeg spiket dem pistacienødder og lagt dem sammen med orangechokolade ❤

Florentinere med pistacienødder

God appetit!

Mange madglade hilsner fra Sisse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s