Velkommen til Sisses Diner

Hej!

Jeg har lavet mad siden jeg kunne nå køkkenbordet: At tilberede maden, at udvikle opskrifter og at glæde venner og familie med god mad, har været en gennemgående passion for mig i årtier. Nogle spørger efter mine opskrifter og da jeg – ud over at være mad-nørd – også er en smule web-nørd, har jeg fået samlet den første portion af disse her på siden. Alle kan læse med, stjæle med arme og ben (og gryder og potter), lade sig inspirere, komme med forslag – og så ellers bare lave noget god mad. De første knap 60 opskrifter ligger her nu, og jeg forventer at lægge nye op et par gange om måneden. Vil du have besked når der er nyt, så tilmeld dig her.

Grillede peberfrugter_B1040

Grillede peberfrugter med honning-hvidløgsmarinade

Det bedste ved mad er, at det er noget vi har brug for hver dag. Hvad enten det er en fedtemad med groft salt, eller 11 serveringer på den “bedste af de bedste” – så er det noget der fylder i vores liv. Så – hvis vi alligevel skal forholde os til mad flere gange om dagen, hvorfor så ikke gøre en dyd ud af det – og måske endda nyde processen: Indkøbet, tilberedningen, måltidet. Det behøver hverken at være besværligt, dyrt eller tidskrævende.

Avocado med pesto og ristet rugbrød_B1040

Avocado og pesto på ristet rugbrød

Mine opskrifter stikker i alle mulige retninger! Skal man sige noget generelt, så er de inspireret af at have gæster, min hang til det søde køkken – og mad fra middelhavet. Men så kan det heller ikke kredses længere ind…

Blandt de første opskrifter finder du mit bud på sensommerens salater, blandt andet denne salat lavet på bulgur, abrikoser og ristede mandler, en fantastisk aubergine lasagne, der smager så de små italienske pipfugle synger og en meget hurtig mellemmad med avocado på ristet rugbrød som jeg ikke kan undvære bare en enkelt dag, uden at der ligesom mangler noget når jeg er kommet i seng.

Saltimbocca a la Romana

Saltimbocca a la Romana

Er du mere til kød-mam, så tjek denne opskrift på Saltimbocca ud: Små, delikate stykker kalv med en dyne af røget,tørret skinke og et salvieblad – eller hvad med vietnamesiske forårsruller med peanutbuttersovs?

Citronpandekager_B1040

Citronpandekager med citronsukker

I det søde hjørne vil jeg foreslå at du overvejer disse citronpandekager med citronsukker: Ikke at de egentlig er så forskellige fra almindelige pandekager – men citronsukkeret på toppen giver en friskhed som klæder de smørbagte pandekager rigtig godt. Har du en ismaskine, så prøv at lave en chokoladeis, der vitterligt smager af chokolade. Har du ikke ismaskine, så lav parfait i stedet: Gammeldaws mormor-is som man bestemt ikke skal gøre nar af … det smager forrygende!

Brød med rosmarin og oliven_B1040

Madbrød med rosmarin, oliven og flagesalt

Dyk ned i det – mon ikke du finder noget som kan inspirere dig til et måltid udført i inspiration – og indtaget i nærvær.

Kærlige – og madglade – hilsner fra Sisse!

Reklamer

2 tanker omkring “Velkommen til Sisses Diner

  1. Hej Sisse,
    Hvor er den fin, din blog – godt og logisk opbygget, og dejlig nem at fylde mere stof på alt efter inspiration.
    Og tak for i dag, det var rigtig hyggeligt! Jeg har plugget vores aftale d. 10. ind i kalenderen.

    kh
    Ninna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s